• Copenhagen Open 2024
    Copenhagen Open 2024
    Danmarks hurtigste baner!

Copenhagen Open 2024

  • 2024-06-18

Copenhagen Open afholdes i 2024 for 12.gang, og vi glæder os til at byde jer velkommen den 15-16.juni.

Copenhagen Open ligger igen i år kun 2 uger før de Danske Mesterskaber, som i år foregår i Hvidovre, så vi håber at rigtig mange vil benytte lejligheden til at få et godt afsæt til både DM. Vi vil i gøre vores bedste for at skabe optimale rammer for alle.

Copenhagen Open er ikke kun et stævne for vores absolutte elite, men er i den grad også også et tilbud for alle andre atletikudøvere, så derfor har vi Danmarks bredeste udvalg af øvelser, så der er rig lejlighed til at lave en samlet klubtur ud af deltagelsen. Vi glæder os til igen i 2024 at se et stadion fyldt med liv, glade mennesker og masser af atletik!

  • Øvelser:
  • 180 øvelser til ungdom og senior, se mere i invitationen
  • Tilmelding senest mandag den 3.juni via specielt Excel-tilmeldingsark. Kun én samlet tilmelding pr. klub.
  • Startpenge 75 kr./start for 8-15 år og 95 kr. for.16 år og ældre. Efteranmeldelse hvis det er mulig mod dobbelt startgebyr.
  • Overnatning er desværre ikke mulig på skolen overfor stadion i år. Man kan finde info om andre muligheder som vandrehjem, campingpladser og hoteller her.
  • Der er mulighed for at købe forskellige mad og drikkevare i Café CphOpen ved 100m starten.
  • Seedning ud fra årsbedste registeret på Statletik frem til og med torsdag den 13.juni kl. 18. Der tages forbehold for sportslige hensyn, og dermed subjektive seedninger.
  • Der vil være deltagermedalje til alle op til 9 år, til de 6 bedste i alle øvelser 10-13 år, og til top-3 fra 14 år og ældre
  • Endeligt tidsskema for 2024 er nu klart. Lørdag er der øvelser fra 10-18.15, mens programmet søndag kører fra 9-17.30.
  • Dommerhjælp: Det er kun østklubberne, der skal stille med hjælpere de to dage. Vi har stræbt efter at give så få hjælpertjanser som muligt, og kun givet tjanser, hvor man har deltagere med. Oversigterne for hhv. lørdag og søndag vil være tilgængelige senest torsdag op til stævnet. Man bedes møde direkte ved øvelserne senest 15 min før øvelsesstart.
  • Praktisk info.
  • Stadionplan: Her kan man få et overblik over stadion og de forskellige øvelsessteder.
  • Afkrydsning! Alle, som i ALLE,  skal krydse sig af senest 60 min før øvelsesstart. Gør man ikke det, så kommer man IKKE til start! Det sker udelukkende elektronisk ved at gå ind på iMars, og øverst oppe trykke på den lyseblå boks med "Afkryds". Det er meget intuitivt, og vi oplevede at det gik fejlfrit til vores store stævner i de sidste 3 sæsoner.
  • Deltagerlister, startlister og resultater kan man finde på iMars i takt med at tilmeldingerne bliver registreret.
  • Mere info kan få ved henvendelse til Michael Bruun Jepsen på mail.

NYHEDER !

  • 18.juni: Tak til alle for en rigtig god atletikweekend, hvor der trods lørdagens regnvejr alligevel blev noteret hele 25 nye stævnerekorder og i alt 1.500 resultater. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer igen om knap 2 uger, når vi afholder årets DM på bane, der samtidig er sidste mulighed for vores bedste udøvere for at kvalificere sig til OL i Paris.
  • 13.juni: Praktisk info er nu tilgængelig højere oppe på siden.
  • 13. juni: Vi har besluttet at alle piger P15 springer i en og samme gruppe lørdag kl. 10.00.
  • 12.juni: Der har efteranmeldt sig nogle dygtige kastere på internationalt niveau, så af sikkerheds- og afviklingsmæssige årsager er der byttet lidt rundt på de enkelte grupper i spyd og hammerkast lørdag eftermiddag.
  • 11.juni: Så ligger tidsskemaet klart, og det bliver nogle lange dage, hvor der om lørdagen er øvelser i gang fra 10-18.15, og søndag fra 9-17.30.
  • 4.juni: Så er deadline for tilmelding overstået, og der er deltagelse af 51 klubber fra 11 forskellige lande, der skal igennem 1.472 startere. Og så skal det også fortælles, at der på de forskellige klubhold er repræsentanter fra yderligere 9 lande, så i alt 20 forskellige lande er repræsenteret ved årets Copenhagen Open. Største forening er ikke uventet Sparta med i alt 365 startere. Se deltagerlisterne på imars.dk, hvor 100 og 200m for mænd ikke uventet er de mest populære øvelser med hhv. 60 og 54 deltagere. Der bliver noget at glæde sig til

Kontaktpersoner

Michael Bruun Jepsen
Sportschef
sportschef@hvidovre-atletik.dk
Tlf.: +45 2729 2519